hb3

Vi danskere er en nation af kaffedrikkere. Købehavn er et af de steder i verden, hvor cafeerne sælger den dyreste kaffe du kan opdrive. Også derhjemme sætte vi pris på at kunne servere en ordentlig kop kaffe, både når vi har gæster, men så sandelig også når vi blot skal nyde den i eget selskab. Alligevel nøjes de fleste danskere med at servere deres filterkaffe lavet på dårlige kaffemaskiner. Flere tests af kaffemaskiner viser, at de fleste maskiner til kaffebrygning ikke lever op til standarden. De er ikke i stand til at varme vandet op til den rette temperatur, hvilket gør, at vandet slet ikke er varmt nok, når det rammer bønnerne. På den måde snyder man sig selv for en optimal kaffeoplevelse derhjemme, og er måske mere tilbøjelig til at betale i dyre domme for kaffe på cafeer, fordi den hjemmebryggede kaffe bare ikke smager lige så godt. Sådan behøver det ikke at være, da mange hjemmesider, som f.eks. test-kaffemaskine.dk, er dedikeret til at anmelde kaffemaskiner og på den måde gøre det mere gennemskueligt for forbrugeren, hvilke kaffemaskiner der klarer sig bedst i test.

Opgrader din kaffemaskine

Hvis du ønsker at få den bedste hjemmebryggede kaffe, er det også værd at overveje, om du måske bør opgradere din kaffemaskine. De fleste bruger en almindelig kaffemaskine uden ekstra funktioner, men visse detaljer på de udvidede kaffemaskiner kan faktisk gøre din kaffe mærkbart bedre. Eksempelvis hvis du anskaffer en kaffemaskine med kværn. En kaffekværn, der kan male kaffebønnerne lige inden du skal brygge kaffen, er et godt hjælpemiddel for den kræsne kaffedrikker. Ved at bruge posekaffe, der er malet lang tid i forvejen, forsvinder noget af smagen og aromaen fra din kaffe. Flere nye kaffemaskiner på markedet har faktisk indbygget kaffekværn, hvor de malede kaffebønner ryger direkte ned i filteret, så du nemt kan brygge en kande kaffe på helt friskmalede bønner. Disse kaffemaskiner har typisk en række andre funktioner, som du kan bruge som pejlemærke i forhold til, hvilken type maskine du er bedst tjent med, hvis du beslutter dig for at opgradere din kaffebrygning.

Praktiske funktioner hos en kaffemaskine

Er du på udkig efter en ny kaffemaskine, er der mange nye funktioner, som kan være praktiske at få med. Eksempelvis at maskinen har en drypfri funktion, så det ikke drypper når du skal fjerne kaffekanden fra varmelegemet. Nogle maskiner har også et display, der viser nøjagtigt hvor meget vand og kaffepulver, der er hældt på, i forhold til hvor mange kopper du vil lave. Hvis du godt kan lide at brygge en stor kande kaffe, så du drikker løbende dagen igennem, er det også smart at se efter maskiner med en varmeplade, der effektivt kan holde minimum 1,5 liter kaffe varm så længe den er tændt. De nyeste modeller har efterhånden så mange funktioner at vælge imellem, at det kan være en god idé at undersøge, hvad dit eget behov er, så du ikke får noget du reelt ikke har brug for.